DANHOSTEL Aalborg Vandrerhjem
» Language: Danish   English  Deutch
» Reserver online
» Reserver og betal online
» Danhostel Vandrerhjem
i Nordjylland

Danhostel Vandrerhjem
(vandrehjem) i Danmark
www.danhostelnord.dk

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

Elmer, Danhostel Vandrerhjem (vandrehjem)
Vandrerhjemskort
For at bo på Danhostel Aalborg, eller i det hele taget på et af de 100 Danhostel vandrerhjem, skal man have et vandrerhjemskort eller et gæstekort for en enkelt overnatning. Vandrerhjemskortet kræves for alle personer over 18 år. Børn og unge under 18 år, der rejser med forældre, bedsteforældre eller værge, behøver ikke vandrerhjemskort i Danmark. Der kræves heller ikke vandrerhjemskort til grupper, lejrskoler eller i forbindelse med kurser og møder.

Et vandrerhjemskort til danskere koster i 2010 70 kr., og det er gyldigt 12 måneder fra udstedelsesdatoen. Selvom man ikke har et vandrerhjemskort, er man stadig meget velkommen på Danhostel Aalborg, så koster det bare et gæstegebyr på 35 kr. for voksne eller børn, der rejser alene. Det kan derfor hurtigt betale sig at købe et vandrerhjemskort!

Udenlandske gæster kan benytte vandrerhjemskort fra deres hjemlands vandrerhjemsorganisation eller alternativt vælge mellem at betale et gæstegebyr på 35 kr. pr. overnatning eller købe et internationalt vandrerhjemskort til 160 kr. pr. voksen. Det internationale vandrerhjemskort er ligeledes gældende et år fra udstedelsesdatoen.

Vandrerhjemskort – både danske og internationale – kan købes hos Danhostel Aalborg.

Med et dansk vandrerhjemskort er man ligeledes medlem af ”Hostelling International”, hvorfor vandrerhjemskortet er gældende i hele verden. Skal man benytte vandrerhjem i udlandet, kan det derfor ofte betale sig at købe vandrerhjemskortet i Danmark.

Vandrerhjemskortet giver herudover adgang til en række rabataftaler, så man kan komme lidt billigere til gode oplevelser. Et hæfte med disse rabataftaler kan fås på Danhostel Aalborg eller findes på: http://www.danhostel.dk/sevaerd.asp
Sitemap - © 2010 BBBB Aps
Bo Bedre Bo Billigt - Webbureau ItConcept
DANHOSTEL Aalborg Vandrerhjem  -  Skydebanevej 50  -  DK-9000 Aalborg
Tlf.: +45 +45 9811 6044  - Fax: +45 +45 9812 4711  -  E-mail: 9000@BBBB.dk